Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/220

210

Pavlus's Brev til Galaterne, 2. Kap.

vi have i Kristus Jesus, for at de kunde gjøre os til Trælle^[1]. Dem gave vi end ikke et Øjeblik efter for med Undergivenhed, for at Evangeliets Sandhed maatte blive varig hos eder^[2]. Men fra deres Side, som ansaas for at være noget, — hvordanne de fordum vare^[3], er mig uden Forskjel; Gud ser ikke paa et Menneskes Person, — mig havde de ansete intet nyt at meddele^[4], men tvært imod, da de saa, at mig var betroet Evangeliet til de uomskaarne^[5], ligesom Peder til de omskaarne, — thi han, som udrustede Peder til Aposteltjeneste for de omskaarne, udrustede ogsaa mig for Hedningerne, — og da de lærte at kjende den Naade, som var given mig, saa gave Jakob^[6] og Kefas og Johannes, der ansaas for at være Piller^[7], mig og Barnabas Samfunds-Haandslag, for at vi skulde gaa til Hedningerne,

1. Titus blev ikke nødt (af de ansete og Menigheden) til at lade sig omskære, da de derved vilde have givet de falske Brødre (de farisæiske Jøde-Kristne, Ap. Gj. 15, 1. 5) Medhold i deres Paastand, at Omskærelsen var nødvendig til Frelse, hvorved de Kristne (vi) vare blevne til Trælle under Loven og havde mistet den kristelige Frihed. — Noget helt andet var det, at Pavlus senere af Hensyn til Jøderne omskar Timoteos; se Ap. Gj. 16, 3.
2. Ved Eftergivenhed mod hine vilde Evangeliet være blevet forvansket, saa at de Hedningekristne altsaa ikke havde beholdt det sande Evangelium.
3. Hermed sigtes vist ikke til, at de fordum havde vandret med Herren, men til det Fortrin, de kunde synes at have ved deres Forhold til Jesus, førend de bleve hans Disciple, navnlig til, at Jakob var Herrens Broder (og maaske til, at Johannes var hans Søskendebarn). Dette lægger Pavlus ingen Vægt paa, ligesaa lidt som Gud, der er upartisk (Ap. Gj. 10, 34) og derfor ikke værdsætter Mennesker efter deres udvortes Fortrin.
4. Altsaa de erkjendte det Evangelium, som jeg forkynder, for det fulde og sande.
5. Dette saa de af, hvad Pavlus havde fortalt dem om sit Evangelium, V. 2, og om "de store Tegn, Gud ved ham havde gjort blandt Hedningerne", V. 9; Ap. Gj. 15, 12.
6. Jakob, Herrens Broder, nævnes først, fordi han den Gang var den ledende Mand i Modermenigheden i Jerusalem; se Ap. Gj. 12, 17 Anm.
7. Piller, ɔ: de bærende og ledende Personligheder, som stode urokkelig fast i Menigheden.