Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/222

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

212

Pavlus's Brev til Galaterne, 2. Kap.

hedensk og ikke paa jødisk Vis[1], hvor kan du da nøde Hedningerne til at opføre sig som Jøder[2]? Vi ere af Fødsel Jøder[3] og ikke Syndere udaf Hedninger[4], men da vi vide, at et Menneske ikke retfærdiggjøres udaf Lovs-Gjerninger, men kun ved Kristi Jesu Tro[5], have ogsaa vi troet paa Kristus Jesus, for at vi maatte vorde retfærdiggjorte udaf Kristi Tro[6] og ikke udaf Lovs-Gjerninger; thi udaf Lovs-Gjerninger vil intet Kjød blive retfærdiggjort. Men dersom vi, idet vi søge at retfærdiggjøres i Kristus, ogsaa selv findes at være Syndere, er saa Kristus en Syndens Tjener? Det være langt fra. Naar jeg nemlig igjen opbygger det samme, som jeg har nedbrudt, saa stiller jeg mig selv frem som Overtræder[7]. Thi jeg for min Del døde ved

    men ved Kristi Tro (V. 15-16). Staar den fast, saa gjør man Synd ved i sit Levned at fornegte den (V . 17. 18); thi saa ere vi døde for Loven og leve for Gud i Kristi Tro (V. 19-21).

  1. Ved at spise sammen med Hedninge-Kristne (V. 12).
  2. Du nøder dem, idet du nu retter dig efter Jødernes Fordringer, hvorved de Hedninge-Kristne nødes til at gjøre det samme, hvis de ikke ville give Afkald paa at kjendes for Brødre.
  3. V. 15. 16: Skjønt vi (du og jeg) som fødte Jøder have det Fortrin fremfor Synderne af Hedninge-Rod at have Guds Lov og høre til Guds Folk (Rom. 9, 4 f.), saa have dog ogsaa vi troet paa Kristus for at blive retfærdiggjorte, da vi vide, at ingen kan blive retfærdiggjort udaf Lovs Gjerninger.
  4. Hedningerne kaldes efter Jødernes Talebrug: Syndere ("uretfærdige, lovløse", 1 Kor. 6, 1; 9, 21), fordi de ikke havde Loven, hvorfor ogsaa Synden gik langt mere aabenlyst i Svang hos dem end hos Jøderne.
  5. Menneskets Retfærdiggjørelse (Frikjendelse, hvorved han staar som retfærdig for Gud, Rom. 3, 24 Anm.) opnaas ikke udaf hans egne Lovs-Gjerninger (se Rom. 3, 20 Anm.), men kun ved Kristi Tro. Dette kan betyde: ved det, som Kristus (i sit Ord) har givet os Magt til at tro (og som vi have modtaget i vort Hjærte); eller ogsaa: ved at tro paa Kristus (se Rom. 3, 22 Anm.). Den første Forstaaelse er sikkerlig her den rette.
  6. Pavlus siger: vi vide (det er en for os begge vitterlig Sag), og: vi have troet, idet han véd, at Peder er enig med ham heri. Dette havde Peder selv nylig i Pavlus's Paahør udtalt paa Apostelmødet, Ap. Gj. 15, 10. 11 (men vedkendte han sig ikke dette i sit Levned, saa erklærede han i Gjerning sig selv for at have "syndet" mod Loven ved at søge Retfærdiggjørelse i Kristus alene, V. 17-18).
  7. V. 17-18: At Peder havde draget sig tilbage fra Omgang med Hed-