Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/224

Denne side er blevet korrekturlæst

214

Pavlus's Brev til Galaterne, 3. Kap.

3dje Kapitel.

O I uforstandige Galatere!^[1] hvem har forgjort eder, I, hvem Jesus Kristus forhen er bleven malet for Øjne som korsfæstet iblandt eder^[2]? Kun dette ønsker jeg at vide af eder: var det udaf Lovs-Gjerninger, I fik Aanden, eller udaf Tros-Hørelse^[3]? Ere I saa uforstandige? I begyndte i Aand, og nu ville I fuldende i Kjød^[4]! Have I prøvet saa meget forgjæves, — om ellers virkelig forgjæves^[5]? Han, som skjænker eder Aanden og virker Kraft—Gjerninger iblandt eder, gjør han da det udaf Lovs-Gjerninger eller udaf Tros-

↑ Andet Afsnit, Kap. 3—4: Her angriber Ap. den Vildfarelse, som havde faaet Indgang hos Galaterne, og viser, at Livet og Friheden faas ved Troen, men Loven fører under Synd og Trældom. — V. 1-14: Ap. viser udaf Galaternes egen Oplevelse og af Gl. Test., at den Hellig-Aand og Guds Velsignelse faas ved Troen, ikke ved Lovs-Gjerninger (V. 1-9). Thi den, der bygger paa disse, er under Lovens Forbandelse (V. 10-12). Men fra den har Kristus kjøbt os fri, for at vi ved Troen skulle faa den forjættede Velsignelse og Aanden (V. 13-14). Altsaa vi frelses kun ved Troen.
↑ Pavlus havde ved sin Forkyndelse om Kristi Lidelses gjenløsende Kraft fremstillet denne saa levende for dem, at de saa at sige havde set Kristus for Øjne, som om han var korsfæstet iblandt dem; dette Syn skulde have bevaret dem for at "forgjøres", men nu havde de glemt det. Ap. fremhæver særlig den korsfæstede Kristus, fordi den, der søger Frelse ved sine Gjerninger, vrager og fornegter Kristi Korses Kraft; jfr. 2, 20 (6, 12). — Ordene: iblandt eder læses ikke i de ældste Hskr.
↑ I havde jo slet ingen Lovs-Gjerninger at opvise, men I fik Aanden (som gjør os visse paa, at vi ere Guds Børn; 4, 6; Rom. 8, 15 f.) udaf troende Hørelse (ved med Tro at høre det Ord, hvormed den Hellig-Aand kom til eder). En saadan Tro indeholder slet ingen Fortjeneste, thi den er kun en Modtagelse; men alt udrettes af Aanden ved Ordet, naar det modtages i Tro.
↑ Kjød, er Menneskets medfødte syndige (selviske og selvraadige) Natur (se Rom. 7, 5). Denne raader i den, der vil frelses ved Gjerninger.
↑ Dette kan forstaas: have I forgjæves udstaaet saa mange Lidelser for Kristi Skyld? Om disse er der ellers ikke fortalt noget; men det kan være troligt nok, at ogsaa Galaterne, som de andre asiatiske Menigheder, have haft Trængsler for Evangeliets Skyld (jfr. 6, 12). Dog maa det sikkerlig rettere forstaas: have I forgjæves oplevet saa meget, ɔ: saa megen Naade (som er beskrevet V. 1-3)? Skal alt dette være spildt paa eder? — om ellers virkelig forgjæves, ɔ: jeg haaber dog, at det ikke skal være uden Frugt.

[1] Andet Afsnit, Kap. 3—4: Her angriber Ap. den Vildfarelse, som havde faaet Indgang hos Galaterne, og viser, at Livet og Friheden faas ved Troen, men Loven fører under Synd og Trældom. — V. 1-14: Ap. viser udaf Galaternes egen Oplevelse og af Gl. Test., at den Hellig-Aand og Guds Velsignelse faas ved Troen, ikke ved Lovs-Gjerninger (V. 1-9). Thi den, der bygger paa disse, er under Lovens Forbandelse (V. 10-12). Men fra den har Kristus kjøbt os fri, for at vi ved Troen skulle faa den forjættede Velsignelse og Aanden (V. 13-14). Altsaa vi frelses kun ved Troen.

[2] Pavlus havde ved sin Forkyndelse om Kristi Lidelses gjenløsende Kraft fremstillet denne saa levende for dem, at de saa at sige havde set Kristus for Øjne, som om han var korsfæstet iblandt dem; dette Syn skulde have bevaret dem for at "forgjøres", men nu havde de glemt det. Ap. fremhæver særlig den korsfæstede Kristus, fordi den, der søger Frelse ved sine Gjerninger, vrager og fornegter Kristi Korses Kraft; jfr. 2, 20 (6, 12). — Ordene: iblandt eder læses ikke i de ældste Hskr.

[3] I havde jo slet ingen Lovs-Gjerninger at opvise, men I fik Aanden (som gjør os visse paa, at vi ere Guds Børn; 4, 6; Rom. 8, 15 f.) udaf troende Hørelse (ved med Tro at høre det Ord, hvormed den Hellig-Aand kom til eder). En saadan Tro indeholder slet ingen Fortjeneste, thi den er kun en Modtagelse; men alt udrettes af Aanden ved Ordet, naar det modtages i Tro.

[4] Kjød, er Menneskets medfødte syndige (selviske og selvraadige) Natur (se Rom. 7, 5). Denne raader i den, der vil frelses ved Gjerninger.

[5] Dette kan forstaas: have I forgjæves udstaaet saa mange Lidelser for Kristi Skyld? Om disse er der ellers ikke fortalt noget; men det kan være troligt nok, at ogsaa Galaterne, som de andre asiatiske Menigheder, have haft Trængsler for Evangeliets Skyld (jfr. 6, 12). Dog maa det sikkerlig rettere forstaas: have I forgjæves oplevet saa meget, ɔ: saa megen Naade (som er beskrevet V. 1-3)? Skal alt dette være spildt paa eder? — om ellers virkelig forgjæves, ɔ: jeg haaber dog, at det ikke skal være uden Frugt.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]