Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/225

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

215

Pavlus's Brev til Galaterne, 3. Kap.

Hørelse[1]? Ligesom "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed". Skjønner altsaa, at de som ere udaf Tro, disse ere Abrahams Børn[2]. Og da Skriften forudsaa[3], at det er udaf Tro, Gud retfærdiggjør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det gode Budskab: "I dig skulle alle Folkene velsignes". Altsaa de som ere udaf Tro, velsignes med den troende Abraham[4]. Thi alle de som ere udaf Lovs-Gjerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet[5]: "Forbandet er hver den, som ikke bliver i alt det, som er skrevet i Lovens Bog, saa han gjør det". Og at ingen ved Lov retfærdiggjøres for Gud, er klart deraf, at "den retfærdige skal leve udaf Tro". Men Loven lyder ikke: "udaf Tro"; tværtimod: "den som gjør dem, skal leve ved dem"[6]. Kristus kjøbte os fri[7] fra Lovens For-

  1. Svaret er underforstaaet som selvfølgeligt: "det var udaf Tros-Hørelse, ligesom Abraham troede". Se 1 Mos. 15, 6 (Rom. 4, 3).
  2. Vranglærerne havde paastaaet, at Hedningerne, for at blive Abrahams Børn og arve hans Velsignelse, skulde give sig ind under Moseloven; men Ap. viser (V. 7-9) udaf G. T., at de kun opnaa det udaf Tro.
  3. d. e. i Skriften er forud set og forud sagt (1 Mos. 12, 3; 18, 18), at Gud nu retfærdiggjør udaf Tro.
  4. Naar alle Folkene skulle velsignes i Abraham, saa maa det være udaf Tro; thi det maa ske ad samme Vej, som Abraham selv gik (jfr. Rom. 4, 11-16), og (V. 10-12) efter Lovens eget Vidnesbyrd kan man ikke faa Velsignelse, men kun Forbandelse ved at tage Loven som Udgangspunkt for sit Liv. — At være udaf Tro og udaf Lovs-Gjerninger, vil sige, at Tro eller Gjerninger staar som den Kilde, den Livsgrund, hvoraf ens Liv og Færd udspringer.
  5. 5 Mos. 27, 26. Det forudsættes som givet, at enhver i sin Samvittighed vil vide, at han ikke har opfyldt alle Lovens Bud. Og at ogsaa Gl. Test. forudsætter dette, vises yderligere i V. 11 udaf det dèr anførte Ord af Hab. 2, 4, hvori der udtales, at Livet og Frelsen faas udaf Tro (se Rom. 1, 17).
  6. 3 Mos. 18, 5 (Rom. 10, 5). Gjør dem, ɔ: Buddene. — Mening: Loven stiller ikke Tro, men Gjerninger som Vej til Livet.
  7. Kristus frikjøbte os (Jøder; se 4, 5), ved at give sig selv som en Løsepenge i vort Sted (Mt. 20, 28), fra Lovens Forbandelse (den Forbandelse, som Loven, Guds Lov, lægger paa Overtræderne, V. 10), idet han, som selv var uden Synd, gav sig ind under denne Forbandelse (2 Kor. 5, 21; Es. 53, 5) og lod sig hænge paa Korsets Træ som en,