Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/235

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

225

Pavlus's Brev til Galaterne, 5. Kap.

ske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven. I ere bortrykte fra Kristus[1], I som ville retfærdiggjøres ved Lov; I ere faldne ud af Naaden. Thi vi forvente ved Aanden udaf Tro Retfærdigheds Haab[2]. Thi i Kristus Jesus gjælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom gjennem Kjærlighed[3]. I vare godt i Gang[4]; hvem har hindret eder i at være lydige mod Sandheden? Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder[5]. En liden Surdej syrer hele Dejen[6]. Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville være anderledes sindede[7]; men den, som gjør eder forstyrrede, skal bære

    enkeltstaaende Skik, der kunde forenes med Kristendommen, men den er Tegnet paa selve Lovens Pagt, og den Kristen, der lader sig omskære, giver sig derved ind under hele Loven og bliver skyldig at opfylde hele Loven (3, 10) for at frelses (V. 3); men saa udelukker han sig selv fra Naaden og fra Kristus (V. 4). Thi Kristus vil ikke sætte "Lapper" paa Lov-Retfærdighedens hullede Klædebon (jfr. 2, 15-21; Mt. 9, 16).

  1. Ordret: I ere tilintetgjorte bort fra Kristus, ɔ: I ere blevne til intet som Kristne, I ere døde og borte fra Kristus (samme Udtryk, se Rom. 7, 2. 6).
  2. Vi, som høre Kristus til og ville frelses af Naade, forvente ved Aanden (ikke ved "Kjød", se 3, 3, men ved den Hellig-Aand, som forvisser os om vor Arv, Rom. 8, 16; Ef. 1, 13. 14) og udaf Tro, ikke udaf Gjerninger, det Haab, som er os givet i og med vor Retfærdiggjørelse, ɔ: den kommende Herliggjørelse (se Rom. 5, 1. 2; 8, 18. 30; 2 Tim. 4, 8).
  3. d. e. for Livet i Kristus gjør det intet til Sagen, om man er omskaaren eller ej (ɔ: om man tilforn var Jøde eller Hedning; se 3, 28), men det gjælder om, at man har Tro, og denne Tro er ikke en død Kundskabstro, men en Livskraft, virksom gjennem Kjærlighed (baade Haab, V. 5, og Kjærlighed udspringe af Troen).
  4. Ordret: I løb godt, nemlig paa Løbebanen til Sejersprisen, V. 5; Fil. 3, 14.
  5. Den fører tværtimod bort fra Gud og fra Naaden og Friheden i Kristus, som han kaldte eder til; se 1, 6.
  6. I maa ikke regne det for en ringe Ting at føje eder efter den Overtalelse; thi give I eder under Loven paa ét Punkt, om det end synes nok saa ringe, saa ville I ende med at komme helt under Loven (jfr. 1 Kor. 5, 6). Et af to: enten Frelse af Naade eller af Gjerninger; se Rom. 11, 6.
  7. Anderledes sindede, end at I ville lyde Sandheden og fortsætte eders