Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/314

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

304

Pavlus's første Brev til Tessalonikerne, 2. Kap.

2det Kapitel.[1]

I vide jo selv, Brødre, at vor Indgang hos eder har ikke været Tant[2]; men endskjønt vi forud, som I vide, havde døjet Lidelser og Mishandlinger i Filippi[3], havde vi dog Frimodighed i vor Gud til hos eder at tale Guds Evangelium under megen Kamp. Thi[4] vor Tiltale er ikke udaf Vildfarelse[5], ej heller af uren Hensigt eller i Svig, men ligesom vi af Gud ere kjendte dygtige til at faa Evangeliet betroet, saaledes tale vi, ikke for at tækkes Mennesker, men Gud, som prøver vore Hjærter. Thi hverken færdedes vi nogensinde med smigrende Tale, som I vide, ej heller under Skalkeskjul for Havesyge; Gud er Vidne[6]; ej heller søgte vi Ære af Mennesker, hverken fra eder eller fra andre, endskjønt vi havde kunnet være til Tynge som Kristi Apostle[7].

  1. ↑ Kap. 2, 1-16: Ap. minder Tessalonikerne om, hvorledes han og hans Medarbejdere havde færdedes iblandt dem: de havde ikke i nogen Maade søgt deres eget (V. 1-6), men arbejdet med den største Uegennyttighed og Utrættelighed (V. 7-12). Derfor kan han ogsaa takke Gud for den Modtagelse, Guds Ord fandt hos Tess., og for den Kraft, det viser til at styrke dem i deres Trængsler (V. 13-16). — Ap. har i dette Afsnit de Beskyldninger for Øje, som Jøderne i Tess. havde udspredt imod ham.
  2. ↑ Vi vandt Indgang hos eder, ikke ved Tant (ɔ: tomme Talemaader. som skulde skjule, at vi gik vort eget Ærende), men ved Guds Evangelium, V. 2.
  3. ↑ Se Ap. Gj. 16, 22-24.
  4. ↑ V. 3. 4 viser Grunden til, at Ap. hane kunnet have Frimodighed til at tale hos Tess., trods al Modstand, nemlig fordi han i al sin Færd ikke dreves af urene eller selviske Grunde, men gik Guds Ærende (smlg. 2 Kor. 4, 1-18). — V. 3-12 giver en skjøn Anvisning og et Spejl for enhver tro Ordets Tjener.
  5. ↑ d. e. ikke udaf Sværmeri, men vi forkyndte det sande, os af Gud betroede Evangelium, V. 4. Vor Tiltale (Prædiken) var Sandhed, vore Hensigter rene, vor Optræden aaben, uden selviske Bagtanker (jfr. 2 Kor, 2, 17; 4, 2 ff.).
  6. ↑ Tess. vide, at han ikke havde smigret dem; men Gud er Vidne til. at hans Prædiken ikke havde været et Skalkeskjul for Havesyge.
  7. ↑ Han havde kunnet være til Tynge derved, at han krævede sin Apo-
Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_Ny_Testament_oversat_med_Anmærkning_til_Oplysning_for_kristne_Lægfolk_Bind_II.djvu/314&oldid=68590"