Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/447

437

Jakobs Brev, 1. Kap.

ikke alene dets Hørere, hvormed I forregne eder^[1]. Thi om nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, da ligner han en Mand, som betragter sit naturlige Ansigt i et Spejl. Thi han betragtede sig selv og gik bort og glemte strags, hvordan han var^[2]. Men den, der skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov^[3] og bliver ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Hører, men en Gjerningens Gjører, han skal være salig i sin Gjøren^[4]. Om nogen mener at være en Gudsdyrker^[5], og han ikke tøjler sin Tunge, men bedrager sit eget Hjærte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig^[6]. En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse i Guds og Faderens Øjne er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden^[7].

man dog ikke "bevare det i sit Hjærte" og Opleve dets Magt til at frelse, uden man stadig paany modtager det som et Naadens Ord.

1. I forregne eder og gaa glip af Frelsen ved Ordet (jfr. Mt. 7, 21 ff.). — Ordet gjøres, efterleves, naar den Naade, som gives os i det, bestemmer vort Levned, saa at vi i alle Forhold leve i den.
2. V. 23. 24 = Ordet bliver for ham uden Virkning; han faar kun et forsvindende Indtryk af det.
3. Guds Sandheds-Ord (V. 18) er for dem, der leve i det og i Guds Kjærlighed, som gives os deri, en Lov, der med guddommelig Myndighed bestemmer deres Levned (jfr. Gal. 6, 2), men en Frihedens Lov, som kun kan kjendes og efterleves af den, der godvillig vil lade sig styre af Ordet og af Guds Aand, som virker igjennem det (vil "lade Kristus lyse for ham", Ef. 5, 14). Og derfor er det atter den fuldkomne Lov, der ikke, som en udvortes Bogstavens Lov, foreskriver eller forbyder enkelte Gjerninger, men bestemmer hele vort Liv. (Ved at følge denne fuldkomne Lov gaa vi fremad mod "Fuldkommenheden", V. 4.)
4. Han skal være salig, føle sig hjærtenslykkelig (se Mt. 5, 3 Anm.) i sin Gjøren, idet han saaledes efterlever Ordet.
5. d. e. mener at bevise Gud den rette Dyrkelse (ved udvortes Deltagelse i Gudstjenesten o. dl.). — V. 26 = Efterlevelsen af Ordet maa ogsaa vise sig i vor Tale.
6. Bedrager sit Hjærte, ved at indbilde sig, at den udvortes Gudsdyrkelse er nok; men dette er en forfængelig Gudsdyrkelse, frugtesløs baade for ham selv og overfor Gud (Mt. 15, 9).
7. Naar Gud er vor Fader, maa hans Fader-Kjærlighed ogsaa kendes i vort Levned, særlig overfor faderløse og Enker (jfr. 5 Mos. 27, 19; Slm. 68, 6 o. a.); og er han vor Gud, bør Han, og ikke Verden herske i os. — Besøge; jfr. Mt. 25, 36.