438
Jakobs Brev, 2. Kap.
2det Kapitel.[1]
Mine Brødre, haver ikke vor Herres Jesu Kristi, Herlighedens Herres Tro med Persons-Anseelse[2]. Dersom der nemlig kommer ind i eders Synagoge[3] en Mand med Guldring paa Fingeren i pragtfuld Klædning, og en fattig i skiden Klædning ogsaa kommer derind, og I da se paa ham, der bærer den pragtfulde Klædning, og sige: sæt du dig her i Mag! og til den fattige sige I: staa du der! eller: sæt dig nede ved min Fodskammel! — tvivlede I da ikke hos eder selv[4] og bleve Dommere med onde Tanker? Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro[5] og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham? Men I have vanæret den fattige[6]! Er det ikke de rige, som underkue eder, og
- ↑ Kap. 2: Yderligere Paavisning af, at den kristne Tro bør føres ud i Livet. Jak. advarer mod at anse Personer og fremhæve de rige fremfor de fattige (V. 1-4). Dette strider nemlig baade mod Guds Forhold til de fattige og mod Kjærlighed til Næsten; og den, der handler saaledes, er en Lov-Overtræder (V. 5-13). Tro uden Gjerninger er unyttig og død, hvilket ogsaa ses af Abrahams og Rahabs Exempler (V. 14-26). — Hele Kap. er en nøjere Udførelse af 1, 22-25.
- ↑ d. e. naar I have Kristi Tro, maa I ikke anse Personer. — Jesu Kristi Tro, ɔ: den Tro, som han har forhvervet os og givet os, altsaa = "Sandheds-Ordet, det indplantede Ord", 1, 18. 21. — Der kunde ogsaa oversættes: Troen paa vor Herre Jesus Kristus (jfr. Rom. 3, 22 Anm.). Men havde det været Jakobs Mening, vilde han sikkerlig have skrevet: "mener ikke, at I kunne have Troen" o. s. v. — At vor Herre Jesus Kristus er Herlighedens Herre, fremhæves for at minde Kristne om, at den jordiske Herlighed har intet Værd for dem, der have ham til Herre.
- ↑ Udtrykket eders Synagoge tyder paa, at de Jødekristne i Adspredelsen havde deres særegne kristelige Forsamlings-Lokaler, til hvilke dog ogsaa Ikke-Kristne havde Adgang (smlg. 1 Kor. 14, 23 ff.). Sammenhængen viser nemlig, at hverken den rige eller den fattige, som her omtales, var Medlem af Menigheden (eder).
- ↑ Tvivlede om, at en saadan Færd var rigtig og forenelig med Troen.
- ↑ V. 5-7 = Se I ikke, at det netop er de fattige, som Gud har udvalgt til at faa Del i hans Naade (jfr. 1 Kor. 1, 26-28), og at derimod de rige ere Menighedens Fjender?
- ↑ Altsaa gjort lige det modsatte af, hvad Gud har gjort mod de fattige.