443
Jakobs Brev, 3. Kap.
mange Stykker;[1] om en ikke støder an i Tale[2], da er han en fuldkommen Mand, mægtig til ogsaa at tøjle hele sit Legeme[3]. Hestene lægge vi jo Bidsler i Munde, for at de skulle lystre os; saa styre vi ogsaa hele deres Legeme. Se, ogsaa Skibene, saa store som de ere, og saa haarde Vinde de drives af, styres af saa lille et Ror, hvorhen Styrmandens Hu staar. Saaledes ogsaa Tungen, den er et lidet Lem, og den kommer store Ting afsted. Se, hvor ringe en Ild der tænder saa stor en Skov i Brand! Ogsaa Tungen er en Ild; som en Ver-
- ↑ Kap. 3: Advarsel særlig til dem, der ville lære andre, mod Tungens Synder. Værer varsomme med at optræde som Lærere, for at I ikke skulle synde med eders Tunge (V 1-12). I skulle vise eders Visdom ved Sagtmodighed og Fredsommelighed overfor Mennesker (V. 13-18). — Kapitlet er en nøjere Udførelse af Kap. 1, 19. 26.
- ↑ Her tales ikke alene eller nærmest om at optræde som Lærere i Menigheden (1 Kor. 14, 26), men især om at bevise sin Tros-Iver som Lærer for ikke-troende. Overfor disse kunde iltre Mennesker let støde an i Tale, lade sig henrive til onde Ord og Forbandelser (V. 9), naar de ikke vilde lade sig overbevise.
- ↑ Sit Legeme, med alle dets Drifter.
i Modsætning til den jødiske Gjerningsretfærdighed, som vilde trænge sig ind i Kristendommen og gjøre Guds Naade i Kristus tvivlsom og betydningløs, lægger han den stærkeste Vægt paa, at Lovs-Gjerningerne havde slet intet at gjøre, hverken med at vi blive retfærdiggjorte (faa vore Synders Forladelse), eller med at vi beholde denne Naade. Saaledes bliver Guds retfærdiggjørende Naade, som vi have uden vore Gjerninger, ved Troen paa Jesus Kristus, hvem vi modtage i "Troens Ord" (Rom. 10, 6-8). ej alene Udgangspunktet for det bevidste Kristenliv, men ogsaa den stadigt bærende Kraft i dette (se Rom. 8, 30. 33; Fil. 3, 9). Derved kommer Guds Naade i Kristus til sin Ret, saaledes at al menneskelig Selvros udelukkes, og Gud alene faar Æren for vor Frelse. — Det er heraf klart, ej alene at "Retfærdiggjørelse" hos Pavlus betyder noget andet end hos Jakob, men ogsaa, at han dybere end denne har skuet ind i Guds Naades Veje til Frelse, og langt klarere paaviser, hvorledes vi have den Vished om Guds Naade, som er Betingelse for Kristenlivets Frimodighed og Styrke. Dog maa vi ogsaa her lægge Mærke til at alt, hvad Pavlus udtaler om Guds retfærdiggjørende Naade, ligger som i Spiren indesluttet i Jakobs Formaning til de troende, til at "modtage det indplantede Ord, som mægter at frelse deres Sjæle" (1, 21). Altsaa, om end Pavlus har faaet større Klarhed og dybere "Kjendskab", Indsigt i Guds Naades Husholdning, saa taler dog Jakob udaf den samme Tro og baaren af samme Aand, som Pavlus.
