534
disse Syner saaledes slyngede ind i hinanden, at det sidste Led i Rækken paa en Gang slutter denne Og indeslutter den følgende Række, saa at det baade kan ses som Slutning af den forrige Række og som Indgang til den følgende: et Udtryk for, at Guds Raad ikke er tilfældigt Stykværk, men et sammenhængende Hele, som dog giver Rum for Menneskets Frihed. — Den første Synerække skildrer Aabningen af de Segl, der lukkede for Guds Fremtidsbog, d. e. af hvad der maa gaa forud for Dommen, dels Evangeliets Forkyndelse over hele Jorden, dels Strid og Tugtelser, hvorigennem Menigheden skal lutres, og Verden føres til Omvendelse eller modnes til Dommen. Og paa den anden Side vises, at Gud vil beskjærme sine, saa ingen skal rive dem af hans Haand (Kap. 6. 7). Den anden Række fremstiller syv Engle, der efter hinanden støde i Basuner, som give Tegn til haarde Hjemsøgelser, der ramme Menneskene, dels som Varsel om den forestaaende Dom, dels for at vække dem til Omvendelse; og tillige vises, at Gud vil bevare sin sande Menighed ubesmittet af Verden og Opholde sit Vidnesbyrd i den indtil det sidste (Kap. 8—11). Den tredje Række skildrer Djævelens Anløb mod Menigheden, at ligesom han fra det første af har staaet Jesus efter Livet og forfulgt hans Menighed, vil han tilsidst fremkalde "et Dyr fra Havet", Modkristus, som i Djævelens Kraft vil gjøre det sidste og største Forsøg paa at udrydde Menigheden af Jorden. Men Gud fører sin Menighed frelst i Havn og lader Dommen komme, til Frelse for den og til Ødelæggelse af dens Fjender (Kap. 12—14). I den fjerde Række ser Joh. syv Engle, der udgyde Guds Harmes syv Skaaler over Jorden og derved føre over Menneskene de sidste og haardeste Straffedomme, gjennem hvilke de maa smage deres egne Synders beske Frugter, for at de saaledes skulle føle baade deres Synd og deres Afmagt overfor Gud, om de dog paa det sidste vilde omvende sig; men de forhærde sig kun des mere. Disse Straffe ende med Verdens-Hovedstaden Babylons Undergang og med et stort Halleluja af Guds Menighed i Himmel og paa Jord, fordi Dommen og Guds Riges Fuldendelse nu er oprunden (Kap. 15, 1—19, 10). I den sidste Række skildres saa tilsidst selve Herrens Gjenkomst til Dom over Modkristus og hans Rige, den første Opstandelse og Tusendaarsriget, den yderste Dom, og
