133
»Alene!« raabte den unge Pige, idet hun rejste sig halvt op.
I hendes Ansigt stod nu den største Rædsel malet, og hendes Øjne, der havde skinnet saa mildt straks, da den unge Mand kastede sit Blik paa hende, luede nu vildt.
»Alene!« gentog hun og sank tilbage i Sengen, som om Kræfterne pludselig svigtede hende.
»Hun er endnu for svag, det stakkels Barn, til at kunne tale med os og svare os paa alle vore Spørgsmaal,« mente Mary, efter at hun igen havde lagt den unge Pige til Rette. Nogle Timers Ro og saa noget at spise og drikke vil snart give hende Kræfter. Kom, Simon og Harry, kom alle I andre, vi vil lade hende have Ro til at sove!«
Efter Mary's Raad blev Nelly nu ladt ene, og kort efter kunde man allerede overbevise sig om, at hun sov fast.
Hele denne mærkelige Tildragelse undlod naturligvis ikke at vække stor Opsigt først i Kulværket, derpaa i Grevskabet Stirling og endelig i hele Landet. De forunderligste Rygter om Nelly vare snart i Omløb. Det vilde næppe have kunnet vække større Opsigt, om man i selve Skiferklipperne havde fundet en ung Pige, ligesom en af de Skabninger fra Tiden for Syndfloden, som Bjergmandens Hammer og Økse undertiden bringer frem for Dagens Lys af deres Aartusinder gamle Klippegrav.
Uden at Nelly selv vidste af det, var hendes Navn snart paa alles Læber. Overtroiske Folk fandt her et nyt Støttepunkt for deres Krøniker. De troede fuldt og
