134
fast, at Nelly var Ny-Aberfoyle's gode Fe, hvad Jack Ryan da ogsaa udtalte overfor sin Ven Harry.
»Lad gaa da,« svarede Harry for at stille Jack tilfreds, »lad gaa, Jack. Men i ethvert Fald er hun kun den gode Fe. Det var hende, der kom os til Hjælp og bragte os Brød og Vand, da vi vare indespærrede i Kul-Gruben. Men hvis den anden, den onde Aand, endnu huserer i Gruben, skal vi ogsaa nok en Dag komme paa Spor efter ham.«
Det forstaar sig af sig selv, at man øjeblikkelig underrettede Ingeniør Starr om, hvad der var forefaldet.
Den unge Pige havde allerede Dagen efter fuldstændig genvundet sine Kræfter og blev nu med største Omhyggelighed udspurgt af John Starr. De fleste ganske almindelige Ting i Livet syntes hende aldeles ubekendte. Dog gjorde hun Indtryk af at være i Besiddelse af en ualmindelig god Forstand; kun savnede hun aldeles visse Begreber, blandt andet om alt, hvad der angaar Tiden. Han mærkede, at hun ikke var vant til at inddele denne i Timer eller Dage, og at hun ikke engang kendte disse Ord. Hendes Øjne, der vare vante til en uafbrudt Nat, kunde kun med Nød og næppe udholde det straalende Lys fra de elektriske Sole; men i Mørke var hendes Syn overraskende skarpt, og de vidt aabne Pupiller satte hende i Stand til at se endogsaa i meget dybt Mørke. Det var klart, at hun aldrig havde haft nogen anden Synskreds end den mørke Kulgrube; det, hun kendte til Menneskene, indskrænkede sig sikkert til den Forbindelse, hvori hun havde været med et eller nogle faa Væsener dernede i den underjordiske Hule. Vidste det stakkels Barn overhovedet, at der var Sol og Stjerner til? eller
