Side:Det sorte Indien.djvu/189

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

185

forekommer denne Tavshed, hvis Nelly virkelig véd noget, mig i Sandhed uforklarlig.«

Da Harry endnu vilde gøre nogle Indvendinger, tilføjede Ingeniøren:

»Vær blot rolig! Vi vil ikke sige en Stavelse ondt om den, som engang skal blive din Hustru.«

»Og det jo før jo hellere, hvis du da ikke har noget derimod, Fader.« 

»Min Søn,« svarede Simon Ford, »i Dag om en Maaned, hverken tidligere eller senere, skal dit Bryllup staa. De vil vel ved denne Lejlighed repræsentere Nellys Fader, ikke sandt, Hr. Starr?« 

»Med største Glæde, Simon,« svarede Ingeniøren.

John Starr og hans Ledsagere vendte derpaa tilbage til Coal-City. De talte, som de havde bestemt, ikke til et Menneske om Resultatet af deres Undersøgelser, og den største Del af Kulgrubens Befolkning vedblev derfor ogsaa at betragte den gaadefulde Klippenedstyrtning i Grubens Hvælvinger simpelthen som et Ulykkestilfælde, der ikke havde haft anden Virkning end at gøre Tallet paa Skotlands Søer een mindre.

Nelly havde genoptaget sine vante Sysler. Besøget oppe paa Jorden havde efterladt en Mængde uudslettelige Indtryk og Erindringer i hendes Sjæl og Harry forstod ypperlig at benytte dem ved hendes videre Uddannelse. Men der undslap aldrig hendes Læber et Ord, som kundø tyde paa, at hun savnede og længtes efter det skønne Liv, hun havde set deroppe. Nu som før sin Udflugt hang hun med hele sin Sjæl ved det mørke Hjem, hvor hun skulde vedblive at leve som gift Kone, efter at hun havde tilbragt hele sin Barndom og Ungdom der.