40
»God Dag, Hr. Direktør, og velkommen!« sagde den vakre Skotlænderinde, idet hun rejste sig for at modtage sin Gæst.
»Goddag, kære Mary, det glæder mig rigtig at se Dem igen.«
»Det maa jo altid være en Fornøjelse at gense de Mennesker, som man stedse har været god og velvillig imod.«
»Suppen staar paa Bordet, lille Mutter,« afbrød nu Simon Ford hende, »den maa vi ikke lade vente, og endnu mindre Hr. Starr, der har en rigtig Bjergmandsappetit. Han skal da se, at vores Dreng ikke lader os lide Nød i nogen Henseende. — Det havde jeg nær glemt, Harry, Jack Ryan var her og vilde besøge dig.«
»Ja, Tak, jeg ved det nok, Fader, vi mødte ham i Yarow-Skakten.«
»Det er en god Kammerat og en lystig Fyr,« sagde Simon »Men han synes at befinde sig vel tilpas deroppe, han har ikke ægte Bjergmandsblod i sine Aarer. — Nu til Bords, Hr. Starr, lad os spise os en forsvarlig Frokost, for det er meget muligt, at vi ikke kommer til at spise saa snart igen.«
»Vent blot et Øjeblik endnu, Simon,« sagde Ingeniøren. »Vil De have, at jeg skal spise med rigtig god Appetit?«
»Ja, det vilde være os en stor Ære og glæde os overordenlig, Hr. Direktør.«
»Tak! — Men inden jeg kan det, maa De besvare mig to Spørgsmaal.«
»Med Fornøjelse.«
