41
»De skriver i Deres Brev om en Meddelelse, der vil være af Interesse for mig.«
»Det vil den sikkert ogsaa.«
»For Dem med?«
»Ja, for os begge. Men jeg vilde helst vente med at fortælle Dem det til efter Bordet — og paa rette Sted.«
»Simon,« sagde Ingeniøren, »se mig en Gang lige i Øjnene. En interessant Meddelelse? Ja! — Godt, saa skal jeg ikke spørge Dem mere derom,« tilføjede han, som om han allerede havde læst det ønskede Svar i den gamle Formands Øjne.
»Og det andet, De vilde vide?« spurgte denne.
»De skulde da ikke vide, Simon, hvem der kan have skrevet dette?« svarede Ingeniøren og viste ham det anonyme[1] Brev.
Simon Ford tog Brevet og gennemlæste det opmærksomt. Derpaa viste han det til sin Søn og spurgte:
»Kender du den Haandskrift, Harry?«
»Nej, Fader.«
»Havde dette Brev ogsaa Aberfoyles Poststempel?«
»Ja,« svarede Ingeniøren, »ganske som Deres Brev.«
»Kan du forstaa det, Harry?« sagde Simon Ford, hvis Ansigt for nogle Øjeblikke antog et mørkt Udtryk.
»Jeg tænker, at der maa være en eller anden, der har haft Interesse af at forhindre Hr. Starrs Besøg hos dig.«
»Men hvem i Alverden skulde det kunne være?«
- ↑ unavngivne.
