90
Tolvte Kapitel.
Jack Ryan leder efter de forsvundne.
Jack Ryan blev tillige med tre af hans Kammerater, som ligeledes vare blevne ilde tilredte, bragt ind i et Værelse i Forpagtergaarden, hvor man plejede dem med den største Omhu.
Jack var den af dem, der var bleven værst medtagen ved det natlige Eventyr; thi da han med et Tov om Livet kastede sig ud i Vandet, blev han grebet af de rasende Bølger og et Øjeblik efter slynget ind mod Klipperne. Det var ikke langt fra, at hans Kammerater havde maattet bringe ham livløs i Land.
Den brave Jack maatte altsaa holde Sengen nogle Dage, hvilket slet ikke kom ham tilpas. Da der heldigvis ikke var nogen, der forbød ham at synge, bar han dog sine Lidelser med Taalmodighed, og hele Dagen igennem genlød Huset af hans glade Sange. Men hans Oplevelse med »Ild-Heksene« forøgede yderligere hans Tro paa, at Spøgelser og onde Aander gøre sig en Fornøjelse af at plage vor stakkels Jord, og dem alene tilskrev han Ulykken med »Motala«. Ingen Fornuftgrunde vilde have kunnet overbevise ham om, at disse Flammer vare opstaaede paa ganske naturlig Maade. Og hans Kammerater vare maaske i endnu højere Grad, end han selv, forblindede af denne Overtro. Efter deres Mening havde »Ild-Heksene« af Ondskab lokket »Motala« ind til Kysten. At ville tage Hævn over disse »Ild-Hekse« forekom dem at være det samme som at ville idømme en rasende
