2
DOKTOR MOREAUS Ø.
med Hovedet paa Toften og holdt Øje med den gyngende Skonnert — det var et lille Skib, taklet som en For- og Agter-Skonnert — efterhaanden som den hævede sig op af Søen. Den kom nærmere, idet den krydsede sig fremad med Stagvendinger, thi den sejlede stik imod Vinden. Det faldt mig aldeles ikke ind at forsøge paa at tiltrække mig Opmærksomhed, og jeg husker ikke tydeligt, hvad der skete, efter at jeg havde faaet dens Skrog i Sigte, førend jeg befandt mig i en lille Kahyt agterude. Jeg har en uklar og forstyrret Erindring om, at jeg blev løftet op til Falderebet, og om et stort, rødt, fregnet Ansigt, der var omgivet af rødt Haar, og som stirrede paa mig over Skanseklædningen. Jeg fik ogsaa et ubestemt Indtryk af et mørkt Ansigt med et Par mærkværdige Øjne, der bøjede sig tæt ned til mit, men det ansaa jeg for en uhyggelig Fantasi, indtil jeg traf det igen. Jeg tror at kunne huske, at et eller andet blev hældt ind mellem mine Tænder. Men det er ogsaa det Hele.
Jeg var bevidstløs i lang Tid. Den Kahyt, i hvilken jeg tilsidst opdagede, at jeg laa, var lille og temmelig smudsig. En ung Mand med hørgult Haar, stridt blondt Overskæg og nedhængende Underlæbe sad og holdt mig om Haandleddet. I et Minut stir-
