129
MENNESKEFABRIKATION.
til Smærte. Med Hensyn til Menneskene — jo mere intelligente de bliver, desto mere Intelligens vil de anvende til at sørge for deres eget Vel, og desto mindre vil de behøve Smærtens Svøbe til at holde dem borte fra Farer. Jeg har endnu aldrig hørt om en unyttig Ting, hvis Eksistens ikke før eller senere blev udslettet af Tingenes Udvikling. Har De maaske? Og Smærte bliver efterhaanden unødvendig.
Fremdeles er jeg en religiøs Mand, Prendick, som ethvert fornuftigt Menneske maa være. Maaske jeg bilder mig ind, at jeg kender mere til Skaberens Veje end De — thi jeg har søgt hans Love paa min Maade hele mit Liv, medens De, efter hvad jeg hører, har samlet Sommerfugle. Og jeg siger Dem, Glæde og Smærte har intet at gøre med Himlen eller Helvede. Glæde og Smærte — pyh! Hvad Forskel er der paa en Theologs Ekstase og en Mahomedaners Hurier — undtagen at disse er forstaaeligere? Den Vægt, som Mænd og Kvinder lægger paa Glæde og Smærte, Prendick, er Dyrets Mærke paa dem, Mærket af Dyret, fra hvilket de nedstammer. Smærte! Smærte og Glæde — de eksisterer kun for os, saa længe vi kravler i Støvet ....
Naa, ser De, jeg fortsatte altsaa mine Undersøgelser ad den Vej, som de selv førte mig ind
