Spring til indhold

Side:Doktor Moreaus Ø.djvu/206

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

196

DOKTOR MOREAUS Ø.


bliver jeg nødt til at skære Halsen over paa mig selv, men i Aften vil jeg have mig en Fandens gemytlig blaa Mandag."

Han drejede sig om og gik ud i Maaneskinnet. "M'ling!" kaldte han. "M'ling, gamle Ven!"

Tre utydelige Skikkelser nærmede sig i det sølvklare Skær langsmed Randen af den graa Strandbred; den ene var en hvidklædt Skabning, de to Andre, der fulgte efter, saa ud som mørke Pletter. Derpaa saa jeg M'ling med sine krogede Skuldre komme rundt om Hjørnet af Huset.

"Drik," raabte Montgomery. "drik, I Dyr! Drik og bliv til Mennesker. Jeg er, Fanden tage mig, klogere end Moreau! Han glemte dette her. Det er dette, som I har manglet. Drik, siger jeg jer!" Og svingende Flasken i Haanden løb han i et Slags hurtigt Trav mod Vest, og M'ling sprang frem imellem ham og de tre utydelige Skikkelser, som fulgte efter.

Jeg gik hen til Døren. Da Montgomery standsede, var de allerede helt utydelige i Maanedisen. Jeg saa ham give M'ling en Slurk ren Kognak, og saa de fem Skikkelser smælte sammen til en ubestemt Klump. "Syng," hørte jeg Montgomery raabe. "Syng allesammen: Fanden i Vold med