12
DOKTOR MOREAUS Ø.
stort nok til, at den kunde vende sig i det. Længere henne under Skanseklædningen paa Styrbordssiden stod nogle store Kasser, der indeholdt et Antal Kaniner, og forude var en ensom Lama presset inde i et Bur, der var saa lille, at det lignede en Æske. Hundene havde Mundkurve af Læderremme paa. Det eneste menneskelige Væsen paa Dækket var en mager og tavs Matros, som stod til Rors.
De lappede og snavsede Gaffelsejl bugnede for Vinden, og til Vejrs syntes den lille Skude at føre hver eneste Klud, den havde. Luften var klar, og Solen stod midtvejs paa den vestlige Himmel; lange Bølger, hvis Toppe skummede i den friske Brise, løb samme Vej som vi. Vi gik forbi Rorgængeren hen til Hakkebrættet og stod en Tidlang Side om Side og stirrede paa Vandet, der fraadede under Agterspejlet, og paa Boblerne, der dansede og forsvandt i Kølvandet. Saa vendte jeg mig om og saa langs hen ad det uappetitlige Skib.
"Er dette her et svømmende Menageri?" sagde jeg.
"Det ser næsten ud til det," svarede Montgomery.
"Hvad er Meningen med de Dyr? Er de Varer? Har Skipperen i Sinde at sælge dem et eller andet Sted i Stillehavet?"
