13
DEN SORTE MANDS ANSIGT.
"Det ser næsten ud til det, ikke sandt?" sagde Montgomery og vendte sig igen om mod Kølvandet.
Pludselig hørte vi et Hyl og nogle rasende Eder henne fra Kahytstrappen, og den vanskabte Mand med det sorte Ansigt kom styrtende op. Umiddelbart efter ham fulgte en sværtbygget, rødhaaret Mand i snavsede Sarses Klæder. Ved Synet af den førstnævnte blev Jagthundene, som imidlertid alle var blevne kede af at gø ad mig, rasende ophidsede og hylede og sprang i deres Lænker. Den Sorte tøvede foran dem, og dette gav den rødhaarede Mand Tid til at indhente ham og give ham et frygteligt Slag mellem Skulderbladene med sin knyttede Næve. Den stakkels Fyr faldt omkuld som en Okse, der bliver slaaet for Panden, og trillede omkring i Snavset blandt de rasende ophidsede Hunde. Det var et Held for ham, at de havde Mundkurv paa. Den rødhaarede Mand gav et Gisp af Henrykkelse og blev staaende og svajede frem og tilbage — i alvorlig Fare, syntes jeg, for enten at falde baglænds ned ad Kahytstrappen eller forlænds over sit Offer.
Saa snart den anden Mand viste sig, gav det et voldsomt Sæt i Montgomery. "Saa sagte der-
