96
Da han var færdig hermed, stak han Haanden ind i en smal Aabning mellem Sofaen og Gulvet og fremtog Pantet, som han havde skjult her. Egentlig var det ikke noget godt Pant — det bestod bare af en glathøvlet lille Klods af Størrelse og Tykkelse som en Sølv-Cigaretdaase. Klodsen havde han tilfældig fundet paa en Plads i Nærheden af et Snedkerværksted. Han havde fæstet en lille tynd Jærnplade til Klodsen. Jærnpladen saa ud til at være et Brudstykke af noget, som han havde fundet et eller andet Sted paa Gaden; den var lidt mindre end Klodsen; han bandt et Stykke Seglgarn overkors omkring begge Dele, saa de laa fast sammen. Derpaa svøbte han det omhyggeligt ind i rent, hvidt Papir, og bandt det hele saaledes sammen, at det var vanskeligt at løse op. Alt dette var beregnet paa i nogen Tid at binde den Gamles Opmærksomhed, og for at han, mens hun anstrængte sig for at faa Knuden op, kunde benytte det gunstige Øjeblik. Jærnpladen havde han føjet til for Tyngdens Skyld, for at den Gamle ikke øjeblikkelig skulde kunne gætte, at Genstanden kun var af Træ. Alt var lavet i Stand og sat ind under Sofaen til den belejlige Tid var kommen.
Han havde næppe hentet „Pantet” frem, før han hørte En raabe nede i Gaarden:
„Klokken er allerede meget over seks!”
„Meget over seks! Herregud!”
Han løb hen til Døren, lyttede, tog sin Hat og gik, listende sig som en Kat de tretten Trin ned. Han havde nu det vigtigste tilbage — at stjæle Øksen fra Køkkenet. At han vilde bruge en Økse, havde han for længe siden fast besluttet. Han havde rigtignok desuden en stor Foldekniv, men paa denne, og navnlig paa sin egen Styrke kunde han ikke stole,
