100
Resultat; vi har allerede foregrebet Begivenhedernes Udvikling mere end nok i Forvejen … Vi skal kun tilføje, at alle de faktiske, rent materielle Vanskeligheder ved Foretagendet spillede kun en Birolle i hans Spekulationer. „Man maa bare bevare hele sin Villie- og Dømmekraft; naar Tiden er der, overvinder den alt, efter at man i Forvejen har sat sig ind i Sagens mindste Enkeltheder” .... Men Begyndelsen var ikke gjort endnu; han troede endnu bestandig lige lidt paa endelig modnet Beslutning, og da Timen slog, kom det altsammen helt anderledes end han havde tænkt, kom saa rent tilfældigt, næsten uventet.
En ubetydelig Omstændighed forbløffede ham lige i Begyndelsen, endnu før han var kommen ned ad Trappen.
Da han var naaet saa langt som til sin Værtindes Køkkendør, der som bestandig stod helt aaben, skelede han forsigtig derind, for først at se, om ikke Værtinden selv var der i Nastasias Fraværelse, eller om Døren til Stuen var lukket rigtig i.
Men han var nær ved at tabe Næse og Mund af Forbavselse, da han saa, at Nastasia var hjemme i Dag, og at hun endog havde noget at bestille. Hun tog nyvasket Tøj op af en Kurv og hang det op paa en Snor. Da hun fik Øje paa ham, standsede hun med sit Arbejde og saa forbavset efter ham mens han gik forbi.
Han saa til Siden, da han gik ned ad Trappen, som om han ikke havde lagt Mærke til hende. Men Planen var strandet — han havde ingen Økse. Han vidste ikke, hvad han skulde gøre.
„Men hvorfor har jeg ogsaa bildt mig ind, at hun netop i det Øjeblik ikke skulde være hjemme?” tænkte han, idet han gik gennem Porten. „Hvorfor? Hvorfor skulde dette være saa selvfølgeligt?” Han
