163
forekomme hos ham … De er et forstandigt Menneske, og vi skal hjælpe ham, det vil sige simpelt hen føre hans Haand; han underskriver nok. Se her, kom og hzælp.”
„For Resten kan jeg jo gærne komme igen en anden Gang.”
„Nej, hvorfor i al Verden skulde De have alt det Bryderi? De er et forstandigt Menneske … naa, Rodja, du maa ikke opholde ham … ser du, han venter jo,” — og han lavede sig til at føre hans Haand.
„Lad være, jeg vil selv…” sagde Raskolnikow, han tog Pennen og kvitterede i Bogen. Kontorbudet talte Pengene op og gik.
„Bravo! Og nu Hjærtensven, vil du have noget at spise?”
„Ja”, svarede Raskolnikow.
„Findes der Suppe?”
„Ja, fra i Gaar”, svarede Nastasia, som hele Tiden havde staaet der.
„Med Kartofler og Ris?”
„Ja, med Kartofler og Ris.”
„Vel, kom med dem, og bring saa noget Te bagefter.”
Raskolnikow betragtede dem begge med stor Forbavselse og et sløvt Blik. Han tav og ventede paa, hvad der vel skulde blive af dette. „Det lader til, at jeg ikke fantaserer mer,” tænkte han, „dette er dog Virkelighed, haaber jeg —”
To Minutter efter var Nastasia der med Slippen og sagde, at hun straks skulde komme med Teen. Sammen med Suppen bragte hun to Sker, to Tallerkener og alt Tilbehør; Salt, Peber, Sennep til Kødet osv., det Hele var saa fuldstændigt som det ikke havde været i lange Tider. Endogsaa Dugen var rén.
