Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/376

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

370

„Dersom de havde Fakta, virkelige Fakta, eller bare en nogenlunde begrundet Mistanke, saa havde de virkelig forsøgt at skjule Kosterne i det Haab, at faa mere ud, og for Resten vilde de da for længe siden have foretaget en Husundersøgelse. Men de har ingen Fakta, ikke et eneste et — bare Indbildninger, bare en i Luften svævende Idé — og saa prøvede de nu paa ved Frækhed at bringe mig fra Koncepterne. Maaske forsnakkede han sig ogsaa af Ærgrelse over, at der ikke var nogle Fakta, eller af Vrede — men muligvis talte han ogsaa med Hensigt … Han synes at være en fiffig Fyr og vilde sagtens gøre mig angst med det, han véd … Det er en egen Slags Sykologi … For Resten er det modbydeligt at finde rede i alt dette nu — lad os holde op med det!”

„Og det er fornærmende, i højeste Grad fornærmende! Jeg forstaar Dig!… Men siden vi nu en Gang taler aabent om det — og det er just fortræffeligt, at vi endelig taler aabent, det er jeg glad for — saa vil jeg ogsaa aabent tilstaa, at jeg allerede længe i Forvejen har mærket noget; jeg har lagt Mærke til det i den senere Tid; men, det forstaar sig, det kommen til Syne i en skjult, snigende Form; men hvorfor? Hvor tør de vove? Hvor er Anledningen hos dem til alt dette? Naar Du vidste, hvor jeg allerede har været rasende!… Hvorfor? fordi en fattig Student, som det er gaaet tilbage med paa Grund af daarligt Humør og Mangel paa Penge; som bærer Spiren i sig til en svær, med Bevidstløshed kompliceret Sygdom, som maaske endogsaa allerede var brudt ud — en mistænksom, selvfølende Person, som kender sit Værd; som i seks Maaneder har siddet i sin Krog og ikke set et Menneske, som er klædt i hullet Tøj og maa gaa med Støvler uden Saaler — fordi et saadant