379
Æstetiken vil jo hindre dem i det! Vilde de vel forlange, at en Napoleon skulde krybe under en gammel Kællings Seng?… Aa, Vrøvl!”
Han havde Øjeblikke, da han følte, at han fantaserede; han faldt hen i en feberagtig-sværmerisk Stemning.
… Den Gamle er en Biting! tænkte han og vedblev ivrig og i uafbrudte Sætninger: Den Gamle, det var, naar alt kommer til alt, en Fejl … hende gælder det jo heller slet ikke! Den Gamle, det var bare en Sygdom … jeg vilde hurtigere komme over … ikke et Menneske, men et Princip har jeg dræbt! Principet har jeg vel dræbt, men kommen over er jeg endnu ikke, jeg er bleven paa denne Side … Jeg har kun kunnet dræbe, og heller ikke det en Gang ordenligt, som det jo nu viser sig … Principet?… Hvorfor skældte dog den Nar Rasumichin før Socialisterne ud? Det er jo et arbejdsomt og handelsdrivende Folk, sysselsætter sig med „Alles Vel” … Nej, bare en Gang er Livet givet mig og aldrig kommer det igen; jeg har ikke Lyst til at vente paa „Alles Vel”, paa denne Guldalder. Jeg vil enten leve for mig selv, eller ogsaa slet ikke leve. Hvad er saa det hele? Jeg vilde bare ikke gaa forbi en hungrig Moder og maatte holde fast paa min Rubel i Lommen … i Forventningen om en Guldalder. De siger, at jeg skal bære en Sten til Bygningen af Almenvellet, og som Belønning derfor skal jeg føle en inderlig Ro. Ha, ha! Jeg lever jo bare en Gang og vil dog ogsaa … Aa, Sludder, en æsthetisk Lus er jeg, og andet ikke, tilføjede han og lo pludselig som en Gal. Ha, jeg er virkelig en Lus — vedblev han og klamrede sig til denne Tanke, rodede omkring i den og legede med den — en Lus er jeg allerede derfor, at jeg for det første giver mig til at ræsonnere over, at jeg er en Lus; for det
