380
andet derfor, at jeg i en hel Maaned har ulejliget det algode Forsyn, idet jeg anraabte det som Vidne, at jeg ikke saa at sige gjorde det for at tilfredsstille mine sanselige Krav og kødelige Begær, men fordi jeg havde et stort og velbehageligt Maal for Øje — ha, ha! Og for det tredie derfor, at jeg havde foresat mig saa vidt muligt at beholde Retfærdigheden for Øje saa vel ved Udførelsen som ved Maal og Vægt; af alle Lus udsøgte jeg den allerunyttigste, og idet jeg dræbte den, besluttede jeg kun at tage akkurat saa meget fra hende, som jeg behøvede til de første Skridt, hverken mer eller mindre. Det øvrige havde da altsaa ganske rigtigt i Følge Testamentet tilfaldet Klostet — ha, ha!… Derfor alene, derfor er jeg en Lus, tilføjede han og skar Tænder, fordi jeg maaske selv er endnu væmmeligere og styggere end den dræbte Lus, og fordi jeg allerede havde en Forudfølelse af, at jeg vilde sige mig selv dette, efter at jeg havde dræbt hende! Kan da nogen Ting sammenlignes med en saadan Forbrydelse! O, Gemenhed, o, Skurkestreg!… Ja, nu forstaar jeg først „Profeten” med Sabel i Haand højt til Hest: „Allah befaler, og Du skælvende Skabning underkaster Dig!” Han har Ret, fuldstændig Net, den „Profet”, naar han et eller andet Sted tværs for en Gade lader et dygtigt Batteri opplante og skyder ind blandt de Retfærdige og blandt de Skyldige uden at værdige dem en Forklaring! Underkast Dig, skælvende Skabning, men — foelang intet, thi — Du har ingen Ret dertil. Aa, aldrig, aldrig skal jeg tilgive den Gamle!
Hans Haar var vaadt af Sved, de sitrende Læber tørre, det stive Blik var rettet mod Loftet.
… Moder, Søster — hvor jeg holdt af dem! Hvorfor hader jeg dem nu? Ja, jeg hader dem, hader dem virkelig, kan ikke udstaa at se dem ved
