9
„At være falsk Spiller er jo ogsaa en temmelig tvivlsom Fornøjelse.”
„Har De ogsaa været falsk Spiller?”
„Hvorfor ikke det? Vi var for otte Aar siden et helt Selskab, meget anstændigt; vi fordrev Tiden. Det var Folk af god Opdragelse; der var endog Poeter og Kapitalister imellem. Overhovedet plejer her hos os i Rusland de Folk at have de bedste Manerer, som allerede har faaet deres Prygl — har De ikke ogsaa lagt Mærke til det? At jeg nu slaar til Skaglerne — det er Opholdet paa Landet Skyld i. Den Gang satte man mig i Gældsfængsel — en elendig Græker fra Neshin puttede mig derind. Samtidigt traf det sig saaledes, at Marta Petrowna kom hertil; hun underhandlede med ham og købte mig ud for tredive Tusind Sølvpenge. Jeg skyldte i det hele halvfjerds Tusind. Vi indtraadte altsaa i den hellige Ægtestand, og hun bortførte mig straks til sig i Landsbyen som en Skat. Hun var nemlig fem Aar ældre end jeg og elskede mig højt. I syv Aar er jeg ikke kommen bort fra Landsbyen, og mærk Dem det, hun havde hele Tiden Dokumentet paa de tredive Tusind i sin Varetægt — det var udstedt paa et fremmed Navn — saa hvis det var faldet mig ind at gøre Revolution paa en eller anden Maade — kunde hun altid øve et Tryk paa mig! Og hun vilde ikke have betænkt sig længe; hos Kvinderne gaar den Slags Ting i Orden.”
„Men hvis nu Dokumentet ikke havde eksisteret vilde De da have taget Benene paa Nakken?”
„Jeg véd virkelig ikke. Dette Dokument generede mig næsten slet ikke. Jeg ønskede ikke en Gang en Forandring; Marta Petrowna foreslog mig selv to Gange at rejse til Udlandet; da hun mærkede, at jeg kedede mig. Men hvad skulde det være godt for? Jeg havde været i Udlandet før, og jeg har aldrig
