16
Meningen med Deres Besøg. Jeg har travlt og maa ud.”
„Med største Fornøjelse. Da jeg var ankommen hertil og havde fattet den Beslutning at foretage en vis … rejse, vilde jeg træffe nogle nødvendige Arrangements. Mine Børn er blevne hos deres Tante; de er rige, og jeg er dem personlig slet ikke til nogen Nytte. Hvad er jeg overhovedet for en Fader! For mig selv tog jeg blot det, som Marta Petrowna skænkede mig for et Par Aar siden. Det er nok for mig. Undskyld, jeg kommer straks til Sagen. For min Rejse, som jeg maaske snart betræder, vil jeg endnu afgøre Affæren med Hr. Lushin. Ikke just fordi jeg slet ikke skulde kunne udstaa ham, men han var dog netop Skyld i, at jeg dengang kom i Strid med Marta Petrowna, da jeg fik at vide, at hun havde arrangeret dette Giftermaal. Nu ønsker jeg altsaa en Sammenkomst med Awdotja Romanowna og beder om Deres Mellemkomst; for mig maa De gærne være til Stede for at bevise hende, at hun ikke vil have den ringeste Fordel af Hr. Lushin, men at hun kun kan vente, at han vil tilføje hende aabenbar Skade. Og saa ønskede jeg at faa hendes Tilgivelse for alle hine Ubehageligheder og at bede hende om Tilladelse til at byde hende ti Tusind Rubler, for paa denne Maade at lette hende et Brud med Hr. Lushin; et Brud, om hvilket jeg er overbevist, at hun selv ikke vilde forsmaa det, naar hun kunde se en Mulighed til det.”
„Men er De da virkelig rent vanvittig!” raabte Raskolnikow mindre ærgerlig end forundret. „Hvorledes tør De understaa Dem i at sige sligt?”
Jeg tænkte jo nok, at De vilde fare saaledes op; men for det første er disse ti Tusind Rubler mig til ingen Nytte, skønt jeg ikke er rig; og hvis
