Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/409

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

17

Awdotja Romanowna ikke vil modtage dem, saa anvender jeg dem paa en endnu dummere Maade; men for det andet er min Samvittighed fuldkommen rolig; jeg tilbyder Pengene uden nogensomhelst Bagtanker, hvad enten De nu tror det eller ikke; senere vil De og Awdotja Romanowna selv indse det. De kan søge Grunden til mit Forbud deri, at jeg dog har tilføjet Deres ærede Søster nogle Ubehageligheder og Fortrædeligheder, og da jeg nu oprigtigt angrer dette, ønsker jeg — ikke saadan at løskøbe mig, ikke at give en Erstatning eller Betaling for disse Ubehageligheder — men ganske simpelt at vise hende en Opmærksomhed; og det af den Grund, at jeg dog ikke kan have det Privilegium blot at gøre ondt. Hvis der i mit Forslag var blot den fjærneste Skygge af Beregning, saa vilde jeg dog nu ikke nøjes med at byde hende ti Tusind; for omtrent fem Uger siden har jeg jo budt hende meget mere. Desuden kommer jeg maaske snart, meget snart til at gifte mig, følgelig maa allerede derved enhver Mistanke om nogetsomhelst Anslag mod Awdotja Romanowna bortfalde. Endelig skal jeg blot tilføje, at hvis Awdotja Romanowna gifter sig med Hr. Lushin, bliver Sagen ganske den samme; kun at hun modtager Pengene fra en anden Kant … De maa ikke ærgre Dem, Rodion Romanowitsch, betænk Alting roligt og koldblodigt.”

Swidrigailow var, da han sagde dette, selv meget koldblodig og rolig.

„Jeg beder Dem om at blive færdig hurtigst muligt. I ethvert Fald er alt dette utilgivelig frækt.”

„Aldeles ikke. Skulde da her i denne Verden det ene Menneske blot have Lov til at tilføje det andet Ondt uden at have Rettighed til en Gang ogsaa at gøre ham lidt Godt, blot for indholdsløse,