19
De har noget ved Dem, som svarer tit mit Væsen … Dog vær ikke utaalmodig, jeg plejer ikke at ulejlige; jeg har kunnet komme ud af det med falske Spillere; jeg har ikke været Fyrst Swirbey, en fjærn Slægtning og Magnat, til Bryderi; jeg har forstaaet at skrive i Fru Prilukowas Album om Rafaels Madonna, og har levet hele syv Aar med Marta Petrowna i Landsbyen; i fordums Dage har jeg endogsaa af og til tilbragt Nætterne i Wäsemsky-Huset[1] paa Høtorvet, og vil maaske foretage en Luftballonfærd med Berg.”
„Naa, det er godt. Tillad mig et Spørgsmaal, vil De snart tiltræde Deres Rejse?”
„Hvad for en Rejse?”
„Den, De talte om før … De talte jo om en Rejse.”
„Ak ja, den Rejse, det er rigtig!… Jeg talte til Dem om en Rejse … Naa, det er en vidtløftig Sag. Dersom De vidste, hvad det er, De har spurgt om!” tilføjede han og lo. „I Steden for at rejse, vil jeg maaske gifte mig; man har en Brud til mig.”
„Her?”
„Ja! Men Awdotja Romanowna vilde jeg dog gærne se endnu en Gang. Jeg beder Dem alvorligt om det. Naa, paa Gensyn Ak ja! nu havde jeg nær glemt noget! Rodion Romanowitsch, sig til Deres Søster, at hun i Marta Petrownas Testamente er betænkt med tre Tusind. Det er sikkert. Marta Petrowna opsatte Testamentet en Uge før sin Død og i min Nærværelse. Om to eller tre Uger kan Awdotja Romanowna faa Pengene.”
- ↑ Et bekendt Asyl for Vagabonder og mistænkelige Folk.
