40
han havde drømt: en stolt, karakterfast, dydig Pige af højere Dannelse og Aandsudvikling end ham selv, det følte han, og et saadant Væsen skulde hele sit Liv igennem være ham slavisk taknemlig for hans Yndest og bøje sig ærefrygtfuld i Støvet for ham, mens han skulde herske ubegrænset og almægtig!
Det traf sig tilfældigt, at han kort forud efter lang Overvejelse havde fattet den Beslutning at lede sin Ledebane ind i et andet Spor og søge sig en større Virkekreds, for derved lidt efter lidt at naa op til et højere Selskabslag, som han allerede forlængst havde tænkt paa med Vellyst … med faa Ord, han havde fattet den Beslutning at forsøge sig i Petersborg.
Han vidste, at man gennem Kvinders Indflydelse kunde naa meget, meget langt. Det fortryllende i en dannet, dydig og henrivende Kone kunde uendeligt forskønne hans Løbebane, gøre ham tiltrækkende, udbrede et Lysskær over ham … og nu — var alt styrtet sammen!
Dette pludselige, forfærdelige Brud udøvede paa ham Virkningen af et Lynslag. Men det kunde kun være en frygtelig Spøg, en Galskab!
Han havde jo bare gjort sig en lille Smule vigtig og havde ikke engang faaet Lejlighed til at udtale sig; han havde ganske simpelt spøget lidt, ladet sig rive med, og det skulde tage en saa alvorlig Ende?
Han havde jo faaet Dunja kær paa sin Maade, han herskede allerede i Indbildningen over hende — og nu … Nej, i Morgen, allerede i Morgen maatte alt være godt igen, men fremfor alt maatte denne overmodige Knægt, denne Grønskolling, som var Skyld i Historien tilintetgøres.
Med en ubehagelig Følelse tænkte han uvilkaarligt ogsaa paa Rasumichin … dog i denne
