Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/545

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

151

begyndte at fortælle, hvorledes hun ved Hjælp af den forventede Pension vilde grunde en Skole for adelige Piger i sin Hjemstavn T**. Til Raskolnikow var det første Gang hun fortalte det og kunde derfor ikke lade være at udmale de mest forføreriske Detaljer.

Dertil kom saa paa en ubegribelig Maade det „Diplom” frem, som allerede den afdøde Marmeladow havde talt om i Ølknejpen; fremdeles fortalte hun, at hun ved Afskedsfesten havde danset med Shawlet paa i Overværelse af Guvernøren og andre høje Personligheder.

Dette Diplom skulde for Øjeblikket øjensynlig tjene til at bevise Katerina Iwanownas Ret til at grundlægge den omtalte Skole, men egentlig var det bestemt til at stikke under Næsen paa disse to „udmajede Dukker,” som det, hvis de var komne til Gravølet, skulde være gjort klart og tydeligt, at Katerina Iwanowna stammede fra et nobelt, man kan gærne sige aristokratisk Hus, at hun var en Oberst-Datter og i al Fald meget bedre end mangen Æventyrerske, af hvilke der nu til Dags er saa mange.”

Diplomet gjorde straks sin Runde hos der drukne Selskab, og Katerina Iwanowna frydede sig over det; thi der stod virkelig deri, at hun var Datter af en Hofraad og Ridder, og følgelig næsten var en Oberst-Datter[1].

Da Katerina Iwanowna nu en Gang var kommen i Aande, begyndte hun at udbrede sig udførligt angaaende sin vordende, glimrende Fremtid i T**, talte om de Gymnasiallærere, som hun havde enga-

  1. Rang af Hofraad i Civiletaten svarer til Oberstløjtnant i Militæretaten.