157
Tusind Rubler, gemte jeg dem i min Lommebog og lagde den i Sidelommen paa min Frakke. Paa Bordet blev der liggende omtrent fem Hundrede Rubler i Sedler, deriblandt var tre Hundredrubel-Sedler. I dette Øjeblik kom De til mig — i Følge min Opfordring — og var hele Tiden urolig, saa at De endogsaa midt under Samtalen rejste Dem tre Gange og vilde skynde Dem bort, skønt Samtalen ikke var forbi. Andrej Ssemjonowitsch kan bevidne alt dette. Sandsynligvis vil De, Mademoiselle, ikke vægre Dem for her offenlig at stadfæste, at jeg gennem Andrej Ssemjonowitsch lod Dem kalde ene og alene for at raadslaa om Deres Stedmoders, Katerina Iwanownas ulykkelige og hjælpeløse Stilling; om man ikke kunde arrrangere f. Eks. en Subskription, et Lotteri eller noget lignende for hende. De takkede mig og brød endogsaa ud i Taarer. Jeg fortæller alt dette saa nøje, saaledes som det var, først for at kalde det tilbage i Deres Erindring, og for det andet for at bevise Dem, at end ikke den ringeste Enkelthed er undsluppen min Erindring. Saa tog jeg en Tirubel-Seddel fra Bordet og rakte Dem den som mit Bidrag og til Hjælp for Deres Slægtninge og som en øjeblikkelig Assistance. Alt dette har Andrej Ssemjonowitsch set. Derpaa fulgte jeg Dem til Døren — De var endnu stadig meget forlegen. — Da jeg saa var bleven alene med Andrej Ssemjonowitsch og havde talt en ti Minuters Tid med ham, gik han sin Vej, og jeg gik atter hen til Bordet, hvor Pengene laa, for at gemme dem, men dog først, som jeg allerede tidligere havde besluttet, efter at have talt dem efter. Til min største Forbavselse manglede en Hundredrubel-Seddel. Vil De derfor være saa god at betænke, at det er mig rent umuligt at mistænke Andres Ssemjonowitsch; jeg skammer mig allerede ved Tanken om noget saadant. Jeg kunde heller ikke
