Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/605

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

211

fransk med mig, parlez-moi français. Jeg har jo lært Dig det, Du kan jo nogle Fraser! Hvordan skal man ellers skønne, at I er velopdragne Børn af en adelig Familie og ikke som Lirekassefolkene … vi spiller da ikke „Bajads” paa Gaden, men synger en nobel Romance ..... Ak ja, hvad skal vi nu synge…”

Saaledes gik det i et Køre uden Afbrydelse. Der blev istemt Sange, hovedsagelig franske, saa man kunde se, at det var „adelige” Børn, først:

Malborough s'en va-t-en guerre
Ne sait quand reviendra…

og saa igen:

Cinq sous, cinq sous,
Pour monter notre ménage…

og saa klappede hun i Hænderne; Kolja og Lydia maatte danse rundt i Ring, og saa brød Katerina Iwanowna pludselig atter ud i en endeløs Hoste. Derefter kom Anstandsregler osv.

Endelig trængte en Politisoldat sig gennem Mængden.

Men samtidig nærmede sig en ældre Herre, klædt som en Civilembedsmand og med en Orden om Halsen, hvilket især syntes at behage Katerina Iwanowna og tillige øvede en vis Indflydelse paa Politisoldaten.

Han rakte Katerina Iwanowna tavs en 3-Rubel-Seddel. I hans Ansigt læstes der inderlig Medfølelse.

Katerina Iwanowna takkede høfligt og ceremonielt.

„Jeg takker Dem, naadige Herre,” begyndte hun, „de Aarsager, som har nødt os… tag Pengene, Poletschka. Ser Du, der findes da endnu noble og