258
Sandsynlighed for, at, han ogsaa nu vil lægge an paa hende?
Og mon han saa ikke nu, da han var i Besiddelse af Raskolnikows Hemmelighed, skulde have til Hensigt at benytte dette som Vaaben mod Søsteren?
Denne Tanke havde af og til forfulgt ham i Drømme; men tidligere var den aldrig traadt ham saa klart for Øje som nu, medens han var paa Vej til Swidrigailow.
Denne Tanke alene kunde gøre ham rasende For det første vilde alt da forandres, endogsaa hans egen Stilling; han vilde blive nødt til straks at aabenbare sin Hemmelighed for Søsteren. Han var da maaske nødt til selv at angive sig, for at værne hende mod Swidrigailows Snarer? Og Brevet? I Morges havde Dunja faaet et Brev. Fra hvem i Petersburg kunde hun vel faa Brev? Maaske fra Lushin? Men dér passer Rasumichin paa, og Rasumichin véd ingen Ting. Rasumichin maatte vel saa ogsaa drages ind i Fortroligheden. Raskolnikow tænkte med den største Uvilje paa et saadant Tilfælde.
Fremfor alt var det nødvendigt straks at opsøge Swidrigailow. Gud være lovet, det galdt nu ikke Enkeltheder, men blot den almindelige Situation; men hvad saa, om ogsaa Swidrigailow virkelig skulde have Planer med Dunja? Da…
Raskolnikow var i den sidste Tid saa nedtrykt, at han kun kunde løse saadanne Spørgsmaal med det eneste Udtryk: „Saa dræber jeg ham”; og dette var nu ogsaa den eneste Tanke i hans stumme Fortvivlelse.
En tung Byrde laa paa hans Hjærte; han blev staaende midt paa Gaden og saa sig om, hvor han egentlig var, og hvilken Vej han var gaaet. Han
