262
noget Mirakel, at De kom direkte herhen; jeg har endogsaa beskrevet Dem hele Vejen og angivet Dem de Tider, da jeg er at træffe her. Kan De ikke huske det?”
„Det har jeg glemt,” svarede Raskolnikow forundret.
„Ja, det lader til det; jeg sagde Dem det endogsaa to Gange. Adressen har altsaa uvilkaarlig indpræget sig i Deres Erindring, og deraf kom det, at De tilsyneladende ubevidst, men dog nøjagtigt efter Adressen, er gaaet herhen. Allerede den Gang jeg gav Dem Adressen, tvivlede jeg paa Deres Hukommelse. De forraader Dem for meget, Rodion Romanytsch. Jeg vil sige Dem en Ting til: I Petersborg findes der nok mange Mennesker, som taler med sig selv paa Gaden, — det er en Stad af Halvgale. Om Videnskaberne blomstrede hos os, saa vilde Medicinere, Jurister og Filosofer her kunne anstille de værdifuldeste Undersøgelser, hver i sit Fag. Kun sjælden finder man saa mange mørke og ejendommelige Indflydelser forenede, der virker paa den menneskelige Sjæl, som i Petersborg. Man behøver bare at tænke paa de klimatiske. Og det skal nu være Centrum for hele Ruslands Administration, hvis Karakter skal præge sig i alt! Men nu skal vi ikke tale om det, men om, at jeg allerede et Par Gange hemmelig har iagttaget Dem. Naar De gaar hjemme fra, gaar De endnu med Hovedet løftet, tyve Skridt borte sænker De det allerede og lægger Hænderne paa Ryggen; De ser Dem vel om, men De ser hverken hvad der er foran eller ved Siden af Dem; endelig begynder Læberne at bevæge sig, og De taler med Dem selv; derunder lader De ofte den ene Haand komme løs, og De begynder at gestikulere; tilsidst bliver De staaende midt paa Gaden. Dette er slet ikke godt. Maaske baade den ene og den anden iagttager Dem ligesom
