265
ikke gøre mig den Umage at overbevise Dem om det modsatte. Ved Gud, Spillet er ikke Indsatsen værd; det var heller ikke min Mening at tale med Dem om noget særligt.”
„Hvad vilde De mig da? For De har da ligget paa Lur efter mig!”
„Ganske simpelt! De har for mig bare været et interessant Iagttagelsesobjekt. De behagede mig ved det fantastiske i Deres Stilling. Desuden er De Broder til en Personlighed, som interesserede mig meget, og jeg hørte i sin Tid af hende meget om Dem, sluttede altsaa deraf, at De maatte øve en stor Indflydelse paa hende. Er det maaske saa lidt? Ha, ha, ha! Jeg maa for øvrigt tilstaa, at Deres Spørgsmaal forekommer mig meget indviklet, og at jeg har meget vanskeligt ved at svare Dem paa det. Naa, for Eksempel, De er jo nu kommen til mig ikke for Forretningens Skyld, men for at faa noget nyt at vide af mig? Ikke sandt? Er det ikke rigtigt?” spurgte Swidrigailow med et listigt Smil. „Naa, saa forestil Dem da, at jeg selv, allerede paa min Rejse hertil, i Waggonen, gjorde Regning paa Dem og haabede, at De maaske vilde meddele mig noget nyt, og at det skulde lykkes mig ogsaa at laane noget af Dem. Der ser De, hvad vi er for Kapitalister!”
„Hvad mener De med det, at laane?”
„Ja, hvad skal jeg svare Dem? Ved jeg det maaske selv? De ser, i hvad for et elendigt Værtshus jeg slaar Tiden ihjel, og det er mig en Fryd, det vil sige, en Fryd er det jo egenlig ikke, men man maa dog tilbringe Tiden etsteds. Naa, ogsaa denne stakkels Katja, — De saa hende jo! Hvis jeg bare var en Fraadser — men jeg er ikke en Gang det; se blot, hvad for Delikatesser jeg er i Stand til at spise — her pegede han med Fingeren henimod Kro-
