276
borg eller et andet Sted. Tro De mig, jeg var den Gang saa skudt i hende, at hvis hun havde forlangt: „dræb eller forgift Marfa Petrowna og gift Dig med mig”, saa havde jeg straks gjort det. Det endte imidlertid altsammen med den bekendte Katastrofe, og De kan tænke Dem, hvor rasende jeg blev, da jeg fik at vide, at Marfa Petrowna havde opsnuset denne nederdrægtigste af alle Intriganter, Lushin, og næsten faaet en Forbindelse mellem ham og Deres Søster i Stand — hvad der dog i Grunden vilde have været det samme som mit Forslag. Ikke sandt?… eller finder De ikke? Jeg bemærker, at De hører meget opmærksomt paa mig.... De, interessante unge Mand…!”
Swidrigailow slog utaalmodigt med Næven i Bordet … han var bleven rød af Ophidselse.
Raskolnikow saa tydeligt, at det ringe Kvantnm Champagne, et eller halvandet Glas, som han saa langsomt havde nippet til sig, allerede havde gjort sin Virkning, og han besluttede at drage Nytte af det.
Swidrigailow var bleven ham meget mistænkelig.
„Naa, efter alt hvad jeg nu har hørt, er jeg overbevist om, at De bare er rejst hertil for min Søsters Skyld,” sagde han Swidrigailow lige op i Ansigtet for endnu mere at tirre ham.
„Aa, hvad tænker De paa!” svarede denne hurtigt og tog sig sammen. „Jeg har jo allerede sagt Dem .... for Resten kan jo Deres Søster ikke lide mig.”
„Nej, det er rigtigt nok, det er jeg overbevist om, men det er jo ikke det, det gælder nu.”
„Aa, De er altsaa overbevist om, at hun ikke synes om mig?” Swidrigailow lo spotsk. „De har fuldkommen Ret, hun elsker mig ikke; men De bør
