Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/700

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

306

Kone plejede nemlig ikke at stille sine Spørgsmaal direkte; hun begyndte altid med at smile og gnide sig i Hænderne, og vilde hun vide noget bestemt, f. Eks. til hvilken Tid Swidrigailow vel vilde behage at bestemme Brylluppet, saa begyndte hun med de nysgærrigste Spørgsmaal om Paris og Hoflivet der, indtil hun endelig efter mange Omveje kom til tredie Linie ved Wassilij-Ostrow.

Ved hvilken som helst anden. Lejlighed vilde naturligvis denne Metode have indgydt særdeles megen Respekt, men denne Gang var Swidrigailow usædvanlig utaalmodig og forlangte straks at se sin Forlovede, skønt man havde sagt ham, at hun var gaaet til Sengs.

Hun maatte naturligvis komme, og Swidrigailow meddelte hende straks, at han af særlige, meget vigtige Grunde maatte rejse bort; og at han derfor bragte hende femten Tusind Rubler i forskællige Obligationer og bad hende modtage disse som en Gave, da han allerede forlængst havde besluttet sig til at give hende denne Ubetydelighed før Brylluppet.

Nogen synderlig logisk Forbindelse mellem denne Gave med dertil hørende pludselig Rejse og paa den anden Side Nødvendigheden af derfor at gøre et Besøg ved Midnatstid i Regnvejr, fandt man ganske vist ikke i denne Forklaring, men alligevel gik al Ting nok saa glat frahaanden. Endogsaa de uundgaaelige Ak'er og Aa'er med vedføjede Spørgsmaal var usædvanligt beskedne og tilbageholdne; men til Gengæld var Taksigelserne overordenlig fyrige og bekræftedes endogsaa ved den aller fornuftigste Moders Taarer

Endelig rejste Arkidij Iwanowitsch sig, lo, kyssede sin Forlovede, klappede hende paa Kinden, gentog, at han snart skulde komme tilbage, og da han i hendes Øjne læste en Art barnlig Nysgærrighed, forbunden med et alvorligt, stumt Spørgsmaal, blev