358
af Studenten, at han ved Ildebranden ved at redde Børnene havde forbrændt sig osv.
Dunja vidste ikke sit levende Raad, hvordan hun skulde faa Moderen fra at bære sig saadan ad. Bortset fra det farlige i en saadan eksalteret, sygelig Stemning, truede dog allerede det at nævne Navnet Raskolnikow, som jo let en eller anden kunde huske fra Processen, med at hidføre en Ulykke.
Pulcheria Alexandrowna havde skaffet sig de reddede Børns Moders Adresse og vilde absolut besøge hende.
Endelig naaede hendes Uro den højeste Grad. Hun begyndte somme Tider pludselig at græde, blev ofte syg og fantaserede i Feberheden.
En Morgen sagde hun ligefrem, at efter hendes Beregning maatte Rodja nu snart komme; hun huskede, at da han tog Afsked med hende, havde han selv nævnt, at de kunde vente ham efter Udløbet af ni Maaneder.
Hun begyndte at rydde op i Værelserne og forberede alt til hans Modtagelse, gjorde sit eget Værelse i Stand til ham, pudsede Møblerne, vaskede og hængte rene Forhæng op m. m.
Dunja var urolig over dette, men hun tav og hjalp endog til med at sætte Værelset i Stand til Modtagelse af Broderen.
Efter en saadan urolig Dag, der afvekslende var tilbragt under Fantasibilleder, lyse Drømme og Taarer, blev Moderen syg om Natten og laa om Morgenen i den hæftigste Nervefeber. Under Feberfantasierne undslap der hende Ord, af hvilke man kunde slutte, at hun anede langt mere af Sønnens skrækkelige Skæbne, end man antog.
Tre Uger efter døde hun.
Raskolnikow vidste længe ikke noget om Mode-
