Side:Dysmorphismens sygelige Natur.djvu/24

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
Pigen svarer:

Einsam
  All
Trennung
  Eins
Leere
  Fülle.

Hvis Schilling har Ret i, at denne Tale kan sammenstilles med Picassos kubistiske Fixérbilleder, så gives der, såvidt jeg kan se, også en Poesi, der på litterært Område er et nøjagtigt Sidestykke til Dysmorphismen i dens Helhed — en cubisme littéraire; som Frédéric Lefèvre døbte den i et af de Breve om »ung fransk Digtekunst«, som han sendte den »charmante lille« Dame aux violettes i Aaret 1917.

Det er iøvrigt ejendommeligt at se, at såsnart i sin Tid de futuristisk-dysmorphistiske Kunstprodukter begyndte at vække Opmærksomhed i videre Krese, prøvede nogle af vore vittigste Visemagere på at skrive Digte, der i Litteraturen skulde repræsentere samme Stil og Retning som Dysmorphisternes Arbejder på »de skjønne Kunster«s Område: Sganarel sendte i Anledning af Per Kroghs Udstilling sine vittige lyriske Vers til »Politiken«. »Politiken«s udmærkede Tegner Axel Andreasen skrev de muntre »expressionistiske Børnerim«, der Aften efter Aften glædede »Edderkoppen«s Gjæster og gjorde Lykke ved de medicinske Studenters »Dysmorfestaften« ifjor; Peter Simple skrev sit klassiske Digt »Futurisme«: »Smil ikke så aflangt du grønne Ansjos«, hvis sidste Vers indledes med de truende Ord:

Men vil Du stege Din høje Hat
Nuvel, da skal Vindfløjen falme;
Thi den, der har Børn med sin Hustrus Mand,
Får ingen Agurk på sin Palme.

— 20 —