Side:Dysmorphismens sygelige Natur.djvu/31

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Der opstod et problem under korrekturlæsningen af denne side


at vi fuldkomment mangler æsthetisk Følelse; sålidt som man kan forklare en for musikalsk Sands aldeles blottet Person, at Schuberts Sange er skjønne, sålidt kan man overbevise en Person, hvem Naturen helt har nægtet æsthetisk Følelse, om Skjønheden af de ovenfor citerede Linier angående det amerikanske Spyt, den slet behandlede Optiks Psychose samt Barselfeberen. Og Dr. Krabbe, han kan på sin Side fremhæve, at sådanne Retninger indenfor Poesien »har deres Betydning i Kunstens Udvikling«, og at »efter en vis Tids Tilvænning og Forklaring« vil også det store Publikum kunne nyde dem.

Marc Chagall, Den hellige Droskekusk.

Og måske har Dr. Krabbe Ret!

Giersing, Aladdin i Vidunderhulen.

Måske drejer det sig kun om at give Tid, så vil denne modernistiske Poesis Skjønhed gå op for os alle eller i hvert Fald for vore Efterkommere. Man har jo på dette Omrade oplevet det mærkeligste: Goethes lille Digt Was ich irrte, was ich strebte o. s. v., der står som Motto på Oehlenschlägers Ungdoms-

— 27 —