36
Bertel og hans Æsel.
saa troe vi knapt vort Øre;
men da det hænder os saa tidt,
vi vænne os lidt efter lidt
til Det, som til saa meget Ander,
som maa forbause Folk fra Landet.
Saa gik det Bertel med; han kom
sig snart, da han fik tænkt sig om,
og efterhaands blev han fortrolig
med Æslets nye Skabelon.
Da han betragted Sagen rolig,
han fandt,
hvad der var ganske sandt,
at den forvandlede Person
dog havde mange Træk tilbage
fra gamle Dage,
og snart kom de saagar
i Passiar,
thi Bertel bad om lidt Forklaring
af denne Aabenbaring
og Æslet gav til Svar:
„Jeg var engang en ærlig Bonde,
men jeg blev fristet af den Onde,
og jeg forfaldt. Jeg spilled Kort,
og spilled al min Velfærd bort.
— Jeg spilled som en Æsel, seer I! —
Og, da der snart var ikke Meer i
den hele Verden, som var mit,
saa prøvede jeg min Credit,
og laante Penge af min Ven.
