37
Bertel og hans Æsel.
— Det var en Æselstreg igjen! —
Jeg spillede paany, blev Beet
og tabte Alt, og blev beleet,
og det med Ret:
— jeg spilled nemlig meget slet.
Kort sagt: snart var jeg saa complet
en Æsel, at det gik mig lige
som Kongen udi Babels Rige —
min Æselagtighed slog ud.
Paa een Gang følte jeg, min Hud
blev haarbedækket, tyk og graa;
det var, som jeg fik Skindpels paa,
og mine Øren, begge to,
blev ved at groe og groe og groe,
indtil de naaede tre Qvarteer,
og da jeg saa tillige seer,
en hæslig Hale sænke sig,
heelt ned til mine Hæle,
saa kan man sagtens tænke sig,
jeg tabte Maal og Mæle.
Jeg saa: nu var jeg da i Alt,
hvad jeg kun før var halvt om halvt,
et rigtigt Æsel — det var haardt,
og dog, det skulde blive værre!
Jeg led al mulig Skam og Tort.
Til Slutning fik jeg Jer til Herre.
Jo, jo! Jeg led
hvad Ingen veed,
fordi jeg fandt mig taus deri.
(3)
