Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/82

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

68

Lænken.

„O Reginald! Stjernen er slukket!
hvi vilde Du fængsle Din Mø?
hvi lod Du i rusten Lænke
Din Elskte saa grusomt døe? —

Jeg drømte og elsked saa gjerne
i Nattens dæmrende Skjød!
Hvi skulde vor Lykkes Stjerne
dog blegne for Dagens Glød!“

Og døende endnu hun trykked
sig kjærlig til Reginalds Bryst —
men alle smaa Alfer i Skoven
de sadde og græd saa tyst! —