Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/98

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

82

Steenbruddet.

Steenbruddet




Ich selber sann oft Nacht und Tag,
und wieder Tag und Nacht.
so wundersamen Dingen nach;
doch hab’ ich nichts erdacht! —
 Bürger.




I.

Jeg sad en herlig Sommerkveld og kjeded mig fortrinligt —
jeg taaler meget — men tilsidst blev det mig altfor pinligt
derinde i den kvalme Sal iblandt de mange Tanter.
Det surrede af Æsthetik fra alle fire Kanter:
Lord Byron, Shakspeare, Fru Carlén og Eugen
 Sue med Flere
blev recenseret undereet — da kunde jeg ej mere! —
Jeg tog min Hat og min Cigar, og gav mig ud paa
 Vandring —
at kjede sig alene var dog altid lidt Forandring.

Jeg valgte just en eensom Sti opover Fjeldets Toppe.
henad det gamle Steenbrud til; der er saa smukt deroppe,