25
hun leende og skød de nøgne Skuldre op fra Kjolen.
Da sagde Flemming:.
»De er dog overordentlig smuk, Frue!«
»Jeg — nej, der tager De Fejl — jeg er bare godt paaklædt.« Og da Flemming med et lille Smil saa’ hen til hendes Halvnøgenhed og de truende Overskridelser, raabte hun:
»Fy skam Dem — jeg véd hvad De tænker paa.«
»Jeg tænker slet ikke, Frue,« sagde Flemming indsmigrende, »jeg beundrer blot.«
»De skulde beundre Deres Frue, skulde De — hun fortjener det. Men — nu skal De se hende! Vi har købt en Peignoir, som er fortryllende.«
Og da Bertha i det Samme kom ind, paalagde Fru Duncker hende indstændigt, at hun skulde vise sin Mand det nye Klædningsstykke, der rent vilde bringe ham fra Sans og Samling.
De to Ægtefæller smilte forlegent — hvad der syntes at more Fru Duncker usigeligt. Dog derpaa kom hun i stor Aktivitet med at løbe ind til Drengene for Godnatkyssets Skyld, med at samle sine Sager sammen og sige
