62
værre — skulde tage Sigte paa hans Kone. Dog Buttenschøn begyndte ved et af de andre Teatre, hvor han for nylig havde aflagt et Besøg:
»Gud hjælpe mig, om jeg nogensinde har set saadant Skaberi. Der er en Barbersvend, der danser om paa Tæerne — han gør sig lækker som Elsker. Og saa en Primadonna! Hun er saa skindmager som en gammel Kylling og saa rynket som et Lem paa Almindeligheden, med store Fedtklumper i alle Rynkerne, og hun gaar og gør sig yndig og fniser og svanser — og hun vækker uhyre Passioner hos Barbersvenden, der skummer som sin egen Sæbe — og ogsaa Publikum lod til at finde hende højst bedaarende — og Fanden danse mig: den sultneste Matros, der ikke havde sét Havn paa fire Maaneder, vilde betakket sig —«
»Nok sagt,« indskød Fru Melitta, »nu skulde Onkel heller spise et Stykke Kylling — jeg har faaet dem hjemmefra.«
»Hjemmefra — ser man det! Det er altsaa ikke Pap-Kyllinger, som det meste af, hvad man spiser.«
»Nej, disse var levende.«
