103
PETER SCHRAM.
en hel anden Verden end den, hvori vort Drama nu deklameres — det var da Winsløws Aand som aabenharede sig gennem hans Elev. Den begavede Skuespiller, en Datidens Høedt, arbejdede med Schram i de to Aar, der gik forud for hans Indtrædelse i Konservatoriet.
Thi han kom alligevel derind. Blandt Underskrifterne paa ovenstaaende Afslagsdokument udmærker en sig ved artistisk Flothed og en kraftig »schwungvoll« Parafe. Det er Siboni. Nævn dette Navn for et hvilket som helst Theatermenneske af den ældre Stok, og Du vil høre et helt Vademecum af Anekdoter om den svære Italiener med det snurrige Sprog, der kaldte en Gris for »en lille Flæsk«, og som med al sin Originalitet og Ekscentricitet var saa dygtig en Lærer og musikalsk helt ud i Fingerspidserne. Ved denne Lejlighed optraadte han som deus ex machina. Thi et Par Dage efter, at han havde underskrevet Afslaget, indfandt han sig hos Fru Schram og erklærede, at hendes Søn »stakkels Dreng« vel desværre var bleven kasseret, men »var af et saa eminente, musikalske Talent«, at han havde sat igennem, at »stakkels Dreng« blev optagen som »aspirante«. — Det forstaar sig, at Forskellen i Virkeligheden ingen var mellem Elevaspirant og Elev, hvad Schram først blev to Aar efter. Undervisningen var absolut den samme.
Denne var beregnet paa 6 Aar med Skoletid fra 9—12 og fra 2—6 og bestod for de vordende Sangeres Vedkommende foruden de almindelige Skolefag i Sang (Siboni), Musikteori (Hartmann) og Deklamation, som lededes af Nielsen. Fransk og Italiensk dyrkedes særlig og det første Sprog med saa stor Iver, at Disciplene endog forsøgte at
